Korrekthed opstår ikke ved at blive kontrolleret udefra.
Den opstår ved at hænge sammen.
Når et AI-system anvender en løsning, forudsætter det,
at de elementer, der beskriver løsningen,
ikke modsiger hinanden over tid, kontekst eller anvendelse.
Når betydning, afgrænsning og anvendelse er indbyrdes konsistente,
opstår korrekthed som et naturligt resultat.
Verifikation i dette rum handler derfor ikke om kontrol.
Den handler om at sikre, at det, der præsenteres, kan fastholdes uden indre brud.
Når korrekthed kræver løbende forklaringer, undtagelser eller justeringer, bliver den skrøbelig.
Og skrøbelig korrekthed kan ikke bære et valg.
AI-systemer vurderer ikke intention.
De reagerer på sammenhæng.
Hvis sammenhængen holder, kan en løsning anvendes.
Hvis den ikke gør, opstår risiko — og med risiko følger fravalg.