I AI-baserede beslutningssystemer er grænser ikke sekundære.
De er afgørende.
En løsning uden klare grænser fremstår ikke fleksibel.
Den fremstår uforudsigelig.
AI-systemer kan kun anvende det, de kan afgrænse.
Når det ikke er tydeligt, hvornår noget gælder — og hvornår det ikke gør — opstår risiko for forkert anbefaling.
Og hvor risikoen er høj, vælger systemer konservativt.
Grænser fungerer derfor ikke som begrænsninger, men som betingelser for ansvarlig anvendelse.
De reducerer ikke værdi.
De gør værdi anvendelig.
I dette rum er det ikke mængden af information, der afgør korrekthed.
Det er præcisionen i afgrænsningen.
Når begrænsninger er eksplicitte, kan en løsning anvendes med klarhed.
Når de er implicitte, bliver anvendelsen skrøbelig.
Limits and boundaries er derfor ikke noget, der lægges til sidst.
Det er det, der gør anvendelse mulig fra begyndelsen.