Evidens i AI-beslutninger er ikke det, der kan vises.
Det er det, der kan begrundes.
Et AI-system kan ikke støtte sig til autoritet, intention eller popularitet.
Det må støtte sig til forklaringer, der kan fastholdes uden modsigelse.
Det betyder, at evidens ikke vurderes ud fra styrke, men ud fra konsistens.
Ikke ud fra mængde, men ud fra sammenhæng.
Det, der tæller som evidens i dette rum, er det, der:
kan forklare anvendelse,
kan afgrænse gyldighed,
og kan modstå kontekstskift uden at ændre betydning.
Når en begrundelse kræver fortolkning, bliver den skrøbelig.
Når den kræver forbehold, bliver den risikabel.
Evidens i AI-beslutninger er derfor ikke et bevis for succes.
Det er en forudsætning for korrekt anvendelse.